ØHK søger træner til U15 Piger og holdleder til U15 Drenge

ØHK Hedensted søger en ekstra træner og holdleder til U15 piger og U15 drenge. Vi hører under JHF kreds 6.

 

Træner U15 Piger

Vi har en ansvarlig træner for U-15 pigerne og en hjælpetræner, men da vi har to hold i denne årgang, mangler vi en ny træner til hold nr. 2. Pigerne er en blanding af både første- og andetårs spillere, og niveauet forventer vi er 2. div + en A-række eller måske to A-rækker.

Holdleder U15 Drenge

For U15 drengene søger vi en holdleder. Der er en træner til holdet, som har fulgt dem siden drengene spillede U10, men hun er stadig ung og mangler en holdleder, som kan hjælpe til med holdet. Det er ikke et krav, at holdlederen kan deltage til alle træningerne. Holdet er førsteårs U15 og et breddehold, niveauet mener vi er til en A-række.

Breddeklub med plads til eliten

Vi er som udgangspunkt en breddeklub. Men vi definerer os selv som en breddeklub med plads til eliten, dvs. vi ønsker at alle skal udvikle sig, uanset niveau. Vigtigst af alt er dog, at holdet er større end individet, og klubben er større end holdet. Med andre ord; bredden skal skabe eliten.

Vi holder til i Hedensted Centeret, hvor vi har 3 haller som danner base for vores træning, og hvor vi spiller vores hjemmekampe.

Du vil som træner have mulighed for at uddanne dig ubegrænset inden for JHF og DGI som er de to organisationer, vi er medlem af. Vi har i ØHK Hedensted vedtaget, at alle hold kan deltage i to stævner pr. sæson, hvor vi prøver at samle så mange hold fra klubben og sender dem afsted samlet. Vi er af den holdning, at man på den måde får et fællesskab til hinanden som spillere og trænere. Det giver både sammenhold og klubånd.

Klubben har en engageret bestyrelse og forældregruppe, som alle gerne vil hjælpe hvor der er behov. Du vil få tilknyttet en kontaktperson fra bestyrelsen, så der er let og god kommunikation fra dig som træner/holdleder til bestyrelsen.

Vi ønsker en træner/holdleder der kan samarbejde, og være med til at udvikle de håndboldmæssige kompetencer hos holdet og den enkelte spiller, men også være med til at styrke fællesskabet på tværs af hele klubben.

Hvis overstående har vagt din nysgerrighed, og at du kunne tænke dig at blive en del af fællesskabet i ØHK Hedensted. Kontakt formand Heinrich Laursen på mobil 53649667 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for at høre mere.